Din straffesag
Er du blevet sigtet af politiet og har du brug for hjælp?
Forsvarsadvokat
Har du fået et opkald fra politiet, fordi de gerne vil snakke med dig eller er du blevet sigtet for en forbrydelse?
Du har som udgangspunkt ret til en forsvarsadvokat.
Som forsvarsadvokat sikrer vi dig dine rettigheder, og vi er der for at guide dig igennem sagen bedst muligt.
Vi ser på, hvordan efterforskningen foregår, herunder hvad der eventuelt mangler.
Vi er der alene for at hjælpe dig, og det er vigtigt, at du har tillid til din forsvarsadvokat.

Så husk at du som udgangspunkt har ret til en bistandsadvokat. Vi er flere advokater med mange års erfaring som bistandsadvokat.
Bistandsadvokat
Når du har været udsat for en forbrydelse, har du ofte ret til en bistandsadvokat.
Vi må ikke blande os i sagens gang, men vi er der for at passe på dig og varetage dine interesser.
Vi er der også i forbindelse med afhøringen.
Herudover hjælper vi med at se på, om det er muligt for dig at få erstatning. Det kan være svie og smerte i forbindelse med en sygemelding efterfølgende, ødelagt tøj, briller mv. og ikke mindst tort godtgørelse, hvis du er blevet krænket seksuelt.
Vi hjælper dig også, hvis du skal give forklaring i retten.
Det er forskelligt, hvad man kan kræve afhængig af sagens type. Det kan være, at tiltalte ikke skal være til stede under din forklaring, fordi du er bange. Det kan også være, at vi skal sikre, at der ikke er andre end sagens parter, der hører din forklaring.
Der er mange muligheder, men det afhænger af sagen – så ring derfor gerne, så vi kan få en snak om din sag.

Voldtægt - hjælp
Hvad er en voldtægt?
Hvad gør jeg, hvis jeg har været udsat for en voldtægt?
Kan jeg anmelde det, og hvad sker der så?
Skal jeg undersøges på retsmedicinsk, og hvornår skal jeg undersøges?
Skal jeg være bange for at anmelde det?
Der er mange spørgsmål, og vi hjælper dig gerne hermed.
Det er en svær og hård proces, og vi er der for at passe på dig.
Du er altid velkommen til at ringe for en uforpligtende samtale.




